onsdag den 23. maj 2012

Regeringen og arbejdstid

Så er jeg tilbage. Det har taget sin tid pga. Sommerhuset. Mere om det senere. Jeg ved ikke rigtig, hvad regeringen tænker på. Vi skal arbejde mere eller have fjernet helligdage! Jeg elsker mine fridage i løbet af foråret og ser frem til dem med glæde. Det er ikke til at forstå, hvorfor alle os, der er i arbejde, skal arbejde mere, når der er flere hundrede tusinde arbejdsløse, der ikke gider arbejde, fordi det ikke kan betale sig økonomisk. Jeg kan jo godt forstå, at det er dejligt at gå hjemme og fise den af og bare få pengene ind på kontoen hver måned, men hvis det betyder, at jeg skal arbejde mere af den grund, syntes jeg faktisk, der skal gøres noget ved problemet. Jeg ved godt, at man ikke bliver populær, når man snakker om de ledige, som, hvis de bliver spurgt, alle sammen hellere ville have et arbejde, jo jo. Ifølge Enhedslisten er det så synd for dem, at de skal have flere penge, dejligt og fint for dem, men jeg gider altså ikke arbejde mere for at betale for folk, der ikke gider deltage i festen. Jeg bliver sgu så aggressiv af at høre nyheder!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar