Tiden er fløjet af sted, siden vi endelig fik vores sommerhus.
Det var billigt og lå det helt rigtige sted, men vi var alligevel meget bekymret for økonomien. Vi er jo ikke rige, men ganske almindelige lønmodtagere. Samtidig er vi begge to nogle kyllinger, når det drejer sig om penge. Men det går jo faktisk godt!
Selve huset var malet hvidt indenfor, så det var jo nemt at forholde sig til. Det værste var, at det var totalt tomt, så vi skulle købe ALT. Det har godt nok kostet tid og ikke mindst penge, men har godt nok været det hele værd. Vi tilbringer så meget tid som muligt i det dejlige hus. Vi har malet, møbleret, handlet, men nu ligner det præcis det sommerhus, vi havde forestillet os.
Vi har aldrig holdt ferie væk fra vores almindelige bolig, fordi vi har hundene, og det er jo synd for dem, hvis de skal afleveres et andet sted. Så alle ferier er foregået hjemme, hvilket jeg efterhånden blev lidt ked af.
Så hvis andre har det på samme måde, kan jeg kun anbefale en sommerbolig. Det er fantastisk afslappende.
mandag den 3. september 2012
Abonner på:
Kommentarer (Atom)